Sheltertur: Finde ro i naturen – 6.–7. september

Tag med på en sanselig og jordnær sheltertur til smukke Strandmøllepladsen nord for København, hvor vi sammen finder ro i naturens enkle rytme.

Vi pakker rygsækken og drager ud i det fri for at opleve en weekend væk fra skærme, støj og travlhed – og ind i bålets knitren, skovens stilhed og fællesskabets varme.

Program og aktiviteter

Vi mødes enten under uret på Hovedbanegården lørdag kl. 11.15 eller ved shelterpladsens parkeringsplads på Strandmøllevej 7 kl. 12.30, og drager i fællesskab mod vores lejrplads ved Strandmøllepladsen. Herfra venter et døgn med:

  • Bygning af bivuak eller opsætning af telte – lær at sove under åben himmel og med egne hænder skabe dit ly for natten

  • Madlavning over bål – vi hjælper hinanden og deler glæden ved at tilberede måltider i fællesskab

  • Naturoplevelser i roligt tempo – med nysgerrighed, nærvær og fordybelse som pejlemærker

Temaet for turen er "Finde ro i naturen". Vi skaber et trygt og åbent rum for stilhed, nærvær og de simple glæder i godt selskab – omgivet af både skov og hav.

Det praktiske

Turen er gratis at deltage i, men du skal selv dække transportudgifter til og fra Strandmøllepladsen.
Ifølge Rejseplanen koster transporten 33,60 kr. per vej med offentlig transport.

Vi serverer frokost, aftensmad og morgenmad, samt vand, te og kaffe under turen. Hvis du har andre ønsker til drikkevarer eller snacks, er du meget velkommen til selv at tage det med.

For at sikre, at alle får en god og tryg oplevelse, beder vi om, at man ikke er påvirket af alkohol eller andre rusmidler under turen.

Medbring:

  • Sovepose og liggeunderlag – vi sover i bivuak under åben himmel

  • Toiletsager og håndklæde

  • Badetøj – hvis du får lyst til en dukkert i Øresund

  • Tøj efter vejret og en lille rygsæk til personlige ejendele

Turen kræver ingen særlige forudsætninger – blot lysten til at være ude i naturen sammen med andre.

Information om arrangementet

Dato og tid Lørdag d. 6. september 2025 kl. 12:00 til søndag d. 7. september 2025 kl. 12:00

Tilmeldingsfrist Mandag d. 1. september 2025 kl. 17:00

Sted Hovedbanegården, under uret
Bernstorffsgade 16-20
1577 København V.

Arrangør

SIND København
Tlf. +45 2014 9040
peterbjertrupjensen@gmail.com

Hop til start tilmelding